Alt, hvad vi køber, bliver pakket ind i emballage. Det er ligegyldigt, om det er et par sokker, et stykke ost eller om det er nyt køleskab. Produkterne bliver pakket i poser af genbrugsplast, pap eller særlig fødevaregodkendt bæredygtig og miljøvenlig emballage. Det bevirker, at vi samler en del emballage hvert år, som vi måske vælger at genbruge – igen og igen – fx poserne af genbrugsplast. Eller vi vælger at smide emballagen ud. Papkassen, som køleskabet blev befriet for, inden det blev sat på plads i køkkenet, bliver måske skåret i mindre stykker, som sendes til genbrug, hvor den måske bliver omdannet til miljøvenligt indpakningspapir.
I forbrændingen
Den eneste form for emballage, som vi faktisk smider ud – til forbrænding – er den miljøvenlige emballage, som nogle fødevarer er pakket ind i. Fx den der flade, hårde bakke, som indeholdt nogle skiver lækker skinke eller salami. Det er naturligvis godt for miljøet. Altså at emballagen, som vi får ind i huset, bliver sendt videre i den kæde, der sørger for, at vi dels får ny emballage, der er lavet af genbrugsmaterialer, og dels bliver omdannet til energi på forbrændingsanstalten.
Men somme tider bliver det for meget. Og det har jo vist sig, at flere og flere er ligeglade med, om de har to eller tre skraldebøtter stående ved deres havelåge.
Manglende sortering
De sorterer ikke emballagen, sådan den skal. Der er mennesker, der er trætte af, at skylle bægre, der har indeholdt is eller yoghurt, af. Der er folk, der har svært ved at kende forskel på den ene eller den anden type pap. Og ja, der er også altid er en skraldebøtte til alt det affald, som ikke har helt kan defineres. Hører det til i den ene eller anden bøtte? Skraldespanden med affald, der ikke kan defineres, er da også den, der oftest er totalt proppet. Med pap, miljøvenlig emballage og muligvis også en eller flere af de poser af genbrugsplast, som blev revet itu.
Tænk på emballagen
Det sjove er dog, at jo mere bevidste om madspild, og hvordan vi kan undgå det, så lægger vi også mærke til, at der faktisk er flere skraldeposer fyldt med forskellige former for emballage, end der er poser med organisk affald. Det er tankevækkende. Skulle vi måske forsøge at gøre noget ved det? Altså sørge for, at vi selv genbruger mere af al den emballage, som vi får ind – dagligt?
Kunne vi måske finde ud af at lave konvolutter, der ikke reklamerer for banken eller et eller andet firma? Kunne de ikke genbruges, blot ved at klistre en etikette med den nye adresse på dem? Sådan over det sted, hvor vores egen adresse står?
Kunne det måske tænkes, at vi kunne lære at passe lidt bedre på de poser af bioplast, som vi også får mange af, så de ikke bliver revet itu, når vi genbruger dem? Og kunne vi eventuelt få mere oplysning om, hvorfor en iturevet plastpose skal i en bøtte, imens et skyllet yoghurtbæger skal i en anden? Det er nemlig ret forvirrende med alle de forskellige skraldebøtter.
