Angst er almindeligt

angst og nervøs ung mand

Det er slet ikke ualmindeligt, at vi bliver angste. Og det skal vi være glade for, at vi kan blive. Også selvom det er ubehageligt at være angst. Angst er nemlig et udtryk for, at vores hjerne og krop reagerer korrekt, når noget truer os. Det ligger dybt i os, at vi enten vil flygte eller gå til modangreb, når et eller andet truer os. Måden, som vi oplever angst på, er dog forskellig fra menneske til menneske.

Symptomer på angst?

Den kan også variere fra situation til situation: I ét tilfælde kan du opleve, at du bliver svimmel. Det kan være et angst symptom, der fortæller dig, at du har højdeskræk. I et andet tilfælde, kan du opleve, at du får sved på panden lige inden du skal tale til en gruppe mennesker, som du ikke kender.

Men hvad er angst? Ja, jeg har jo lige sagt, at det i virkeligheden er en mekanisme, der sikrer dig, når du føler dig truet. Det er da også rigtigt nok. Men angst er noget mere end bare en sikkerhedsmekanisme. Det er en lidelse, som vi dels har svært ved at forstå og dels ikke helt kan finde ud af at håndtere. I nogle tilfælde kan angsten udvikle sig så voldsomt, at den faktisk kan ødelægge vores liv. Og sker det, så går det ikke kun ud over dig, men også dine omgivelser – fx din familie. I nogle tilfælde kan angsten betyde, at du ikke kan beholde dit job. I nogle tilfælde kan den også føre til, at du mister venner – din sociale omgangskreds bliver formindsket.

Blandt især unge er eksamensangst et ret kendt fænomen.

Den sociale angst

Derfor er det nødvendigt, at du går i angst behandling. Det kan være, at du lider af det som ofte bliver kaldt for social angst, som er en lidelse, der viser sig ved, at du er meget selvkritisk og derfor ikke vil indgå i sociale sammenhænge. Simpelthen fordi du føler, at du er utilstrækkelig.

Det er selvfølgelig noget vrøvl, at du er utilstrækkelig. Men nogle gange, så bliver vi så overbeviste om noget vrøvl, at det begynder at udvikle sig til en ødelæggende angstlidelse. Sådan en angstlidelse skal behandles. Og du bør søge hjælp hos en psykolog, der kan vejlede dig, så du får styr på dine tanker og dermed også får sat din forvrængede overbevisning om din utilstrækkelighed ned på et niveau, hvor du ser mere realistisk på dig selv og omverdenen.

Men ikke kun det: Angst behandling handler også om, at du finder grunden til at din overbevisning opstod. Og det er måske det vigtigste element i angst behandlingen: At du finder ud af, hvorfor du bliver angst – og dermed lærer at håndtere dine tanker, når du står i en lignende situation.

Har du en mistanke om at du lider af angst? Så skal du tale med en psykolog om det. Med det samme. Men hvis du ikke er helt parat til at tale med et fremmed menneske om det endnu, så kunne du måske tage en angst test, online, for at få en pejling om det. Den kan fortælle dig, om du bør gå i behandling.

Scroll to Top