Velfærdsteknologi

sæbedispenser

Du har lige lavet en søgning på Google. Du leder nemlig efter en sæbedispenser. Den der fine porcelænsdispenser, du havde, røg nemlig på gulvet her til morgen. Gik i 1000 små stumper – og det var ikke sjovt at feje skår og sæbe op fra badeværelsets gulv. Det var sådan en søgning på billeder, du lavede. Du så et billede af en fin dispenser, som du klikkede ind på. Og du lagde mærke til, at den faktisk lå i en kategori, som shoppen kaldte for velfærdsteknologi! Hvad for noget? Hvad er velfærdsteknologi?  – og hører sæbedispensere ind i sådan en kategori? Sæbedispensere – burde de ikke ligge i en kategori, der kunne kaldes ’udstyr til badeværelse’?

Forklaringen

Du har sådan set ret i dit sidste spørgsmål. Men der er en forklaring på at en sæbedispenser kan findes i en kategori, der hedder ’velfærdsteknologi’. Du har ret, fordi: I dag er det faktisk reglen, at vi har mindst én sæbedispenser på badeværelset – og også ofte en ved køkkenets vask. Sæbedispensere er blevet allemandseje. Og vi bruger dem, fordi de er hygiejniske. Men sådan har det ikke altid været – og her kommer forklaringen på, at en sæbedispenser faktisk ofte bliver placeret under netop den kategori, som hedder ’velfærdsteknologi’.

Velfærdsteknologi produkter

Sæbedispensere blev nemlig først indført på hospitaler, hvor kravet til god hygiejne er meget højt. De blev faktisk ikke solgt hos isenkræmmere eller i supermarkeder. De blev solgt i store antal til hospitalerne. Forhandlerne var specialiserede business-to-business-grossister, der udelukkende solgte velfærdsteknologi produkter. Og de – dispenserne – var (og er stadigvæk) ofte nogle store og lidt klodsede dispensere – der er boret fast på hospitalets vægge.

Som sagt er sæbedispensere allemandseje i dag. Men de har været igennem en udvikling, som har handlet om design, der har gjort dem mere elegante, og som har gjort dem mindre, så de også er nemme at flytte rundt på under rengøring – og som har gjort dem nemme at fylde op igen og igen med sæbe. Og det er lige præcis det, der sker med mange af de velfærdsteknologi produkter, som hele tiden bliver opfundet. I dag kan du jo også nemt få dig en armstøtte, som hjælper dig i din dagligdag foran din PC-skærm, så du undgår at få musearm. Den slags armstøtter er også et velfærdsteknologi produkt. Det er faktisk ganske imponerende, hvor stor en forskel de kan gøre!

Understøttelse af dagligdagens opgaver

Velfærdsteknologi defineres ofte som ”teknologisk understøttelse, der sikrer tryghed, sikkerhed og støtte til dagligdagens opgaver”.  Og der findes rigtigt mange forskellige velfærdsteknologi produkter. Nogle er billige. Andre er meget dyre og kan måske kun bevilges til et menneske, der har brug for det, via ansøgning til kommunen. Et eksempel på det sidste kan være en toiletkumme, der kan hejses og sænkes i højden, så et menneske, der måske har problemer med balancen nemmere og sikrere kan komme på toilettet.

Der kommer hele tiden nye velfærdsteknologi produkter på markedet. Det betyder ikke, at vi bliver mere og mere hjælpeløse. Det betyder dog, at nogle mennesker – især ældre – får mere frihed og kan blive boende i deres hjem, uden at de også er afhængige af at få hjælp fra andre mennesker.

Scroll to Top