Sommerhusferie på Vestkysten

den danske vestkyst

Ved du, at den jyske vestkyst er mere end 500 km lang? Jo, det er rigtigt nok. Det svarer sådan ca. til, at du kører fra København til Berlin. Afstanden imellem de to byer er ca. 520 km, hvis du kører på motorveje. Det er faktisk ret imponerende, hvis vi tænker lidt over det. Og regner vi Skagen med ind som en del af Vestkysten, så er den noget længere end ca. 500 km lang.

Uendeligt smukke steder

Der gemmer sig et stort antal forskellige landskaber langs den jyske vestkyst. Der er tale om vadehavslandskaber. Klitter. Strande. Hede. Og ja, også skov. Det kommer lidt an på, hvor på Vestkysten, du opholder dig. Der er også små fiskerlejer. Der er små byer – og lidt større byer langs Vestkysten. Og så er der altså også landbrug. Med marker, dyrehold, stutterier og gårde med får eller andre mindre dyr.

Så jo, Vestkysten er ikke bare kyst. Den danner grundlaget for en stor del af vores kultur – som bønder, fiskere, handlende mv. Og ja, i dag er Vestkysten altså også et turistmål. Og det er der mange danskere, der bor langs Vestkysten, der lever med hver sommer.

Der er nemlig mange sommerhuse på Vestkysten. Og de bliver lejet ud. Til danskere. Til tyskere, der hungrer efter strand og sol. Og ja, det kan godt være irriterende at gå ind til den lokale brugsforening for at handle, blot for at se, at alle priser er mærket i euro og ikke danske kroner. Det må vi finde os i. Euro er en brugbar betalingsmønt i Danmark – og tyskerne har jo ikke andet end euro!

De mest populære områder på Vestkysten er her:

Den danske kultur

Der er jo en grund til, at tyskerne kommer herop til os. De vil ikke kun kunne nyde solen og strandene langs Vestkysten. De vil også gerne lære den danske kultur at kende bedre. De vil se, hvad det er, som vi kan. Og ja, vi kan meget. Vi kan sørge for, at tyskerne får gode oplevelser, når de besøger os.

Vi kan give dem et indtryk af, hvad et kaffebord i den sydlige del af Vestkysten handler om. De kan lære, hvordan vi har spundet uld i mange generationer. De kan få indblik i, hvordan livet var, dengang vi var afhængige af fiskeri på Vestkysten. Så: Der er gode grunde til at sommerhusene på Vestkysten ikke er til at få fat i, hvis vi gerne selv vil bruge en uges ferie dér. De er simpelthen lejet ud til dem, der har været ude i god tid. Og ja, alle ved jo, at tyskerne er grundige. Så de er også – altid – i god tid, når det handler om deres sommerferie.

Planlægning af sommerhusferie

Det skal vi måske lære lidt af? Kunne vi mon prøve at planlægge vores egen sommerhusferie i god tid? Ok, hvis vi gerne vil opleve den barske og hårde vind, der kommer ind fra vest, så kan vi måske godt finde et sommerhus på Vestkysten i oktober. Men vi skal altså stadig være lidt heldige. Vi kommer ikke uden om det. Vi må bare lære det.

Scroll to Top