På et eller andet tidspunkt i vores liv bliver vi syge. Oftest tænker vi ikke på det. Det er aldrig behageligt at blive syg. Men det sker. Vores krop fungerer ikke, som den skal. Vi går til lægen, som giver os medicin – eller sørger for, at vi bliver indlagt på hospitalet. Vi håber på hurtig bedring – og heldigvis er det ofte også lige, hvad der sker. Vi får det bedre. Kroppen fungerer igen. Vi kan stå op – eller vi bliver udskrevet fra hospitalet.
Noget går galt
Men det hænder, at vi ikke bliver raske. Det kan være, at der opstår komplikationer som følge af noget medicin, vi ikke har kunnet tåle. Medicin er kemi. Det er stoffer, der påvirker vores krop. I nogle tilfælde kan kroppen ikke tåle medicinen – eller vi er kommet ud i et afhængighedsforhold til den specifikke medicin. Dette giver skader på kroppen. Og her er det, at vi skal være klar over, at vi kan klage over en læge. Nu er det som regel ikke noget, vi har lyst til: Altså, at klage over lægen, der har behandlet os. Det, at klage over læge, kan synes som om, at du svigter lægen, som har behandlet dig og din familie i årevis. Ja, men tænk lige på det på en anden måde: Fordi lægen kender dig og har været familielæge for din familie i mange år, så er der så mange flere grunde til, at du bør klage.
Patienterstatning
Du skal nemlig have erstatning for forkert medicinering. Og din læge burde have vidst, at du ikke skal have en bestemt form for medicin. Længere er den ikke. Det er nemlig sådan, at hvis du har fået forkert behandling af en læge, en fysioterapeut eller på et hospital, så kan du få patienterstatning. Størrelsen på erstatningen vil afhænge af den eller de konsekvenser, som den forkerte behandling – eller medicinering – har medført for dig. Der findes eksempler på patienter, der har udviklet alvorlige sygdomme, som følge af at have fået forkert medicin. De har fået store erstatninger.
Afslag på patienterstatning
Der findes også eksempler på patienter, der har fået afslag på deres krav om patienterstatning. I de tilfælde har der været tale om, at den konsekvens, som behandlingen har medført har været anset for rimelig. En patienterstatning afgøres nemlig efter forskellige regler: En af dem handler om, hvor rimeligt det er for en patient, at der vil komme nogle bivirkninger. Det hænger sammen med, hvor alvorlig sygdommen er og det hænger også sammen med, hvad eksperter vurderer kan være rimeligt, at du skal udsættes for under behandlingen.
Det er kompliceret. Og er du i en situation, hvor du overvejer at indgive en patientklage, så er det bedst, hvis du finder en advokat, der ved noget om patienterstatning. Du kan godt selv indgive dit krav om erstatning til patientklagenævnet. Du skal bare sørge for at vide, hvordan du gør og hvilken form for dokumentation, du skal have parat. Du kan naturligvis søge på nettet efter ”patientklagenævnet erstatning” og få oplysninger der. Men det vil være nemmere, hvis du får en god advokat til at hjælpe dig. Du er jo stadig syg.
Husk på, at patienterstatning ikke er, hvad der komme ri effekt, hvis du er kommet til skade og har fået fro eksempel et piskesmæld – se her.
Kort om loven
Loven om patienterstatning, også kendt som patientskadeloven, er en lov, der sikrer, at patienter kan få erstatning for skader, de har pådraget sig i forbindelse med behandling eller undersøgelse i sundhedsvæsenet. Loven har til formål at beskytte patienters rettigheder og sikre, at de får en fair behandling, hvis de kommer til skade under medicinsk behandling.
Her er en kort beskrivelse af nogle af de vigtigste paragraffer i loven:
Formål (Paragraf 1)
Loven har til formål at sikre patienter erstatning for skader, de har pådraget sig i forbindelse med behandling eller undersøgelse på sygehuse, hos privatpraktiserende sundhedspersoner og andre steder, hvor der ydes sundhedsydelser.
Erstatningsberettigede skader (Paragraf 19)
Loven specificerer, hvilke typer skader der kan give ret til erstatning. Dette inkluderer skader som følge af fejl i behandling, utilsigtede hændelser, infektioner og skader som følge af defekt medicinsk udstyr.
Anmeldelse af skader (Paragraf 20)
Patienter eller deres pårørende skal anmelde skader til Patienterstatningen. Anmeldelsen skal indeholde alle relevante oplysninger om hændelsen og de pådragede skader.
Behandling af erstatningssager (Paragraf 24)
Patienterstatningen behandler anmeldelser og træffer afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for erstatning. Afgørelsen kan påklages til Ankenævnet for Patienterstatningen.
Erstatningsudmåling (Paragraf 30)
Loven fastsætter regler for, hvordan erstatningen udmåles. Dette inkluderer erstatning for økonomiske tab, såsom mistet arbejdsfortjeneste og udgifter til behandling, samt godtgørelse for svie og smerte og varigt mén.
Finansiering (Paragraf 35)
Erstatningerne finansieres gennem bidrag fra de institutioner og personer, der yder sundhedsydelser. Dette sikrer, at systemet er selvfinansierende og ikke belaster patienterne økonomisk.
Loven om patienterstatning er en vigtig del af det danske sundhedsvæsen, da den sikrer, at patienter får kompensation for skader, de ikke selv er skyld i, og dermed opretholder tilliden til sundhedssystemet.
