Firmarengøring i Højbjerg

person holding yellow plastic spray bottle

Du har sikkert hørt om det mange gange allerede. Men rengøringsbranchen bliver altid kritiseret for at udnytte udenlandsk arbejdskraft groft. Avisartikler har – med forarget tone – fortalt, at mere end en tredjedel af de ansatte indenfor rengøringsbranchen er af ikke-dansk herkomst. Og hvad så? Hvad er det for nogle fordomme, som bliver udtrykt her? Må rengøringsbranchen ikke tilbyde arbejde til arbejdskraft af ikke-dansk herkomst? Hvorfor? Er den slags artikler i medierne i virkeligheden ikke et udtryk for en misforstået skjult agenda, der går på, at de svageste (dårligst uddannede) skal beskyttes og lære, at de skal tage forskellige AMU-kurser, der aldrig giver dem kvalifikationerne, som er efterspurgt? Er det ikke et udtryk for, en skjult agenda, der i virkeligheden går på, at arbejdskraft – af ikke-dansk herkomst – ikke har plads i vores rige samfund?

Mangel på arbejdskraft

Ja, jeg spørger provokerende, fordi jeg læste for nylig en undersøgelse, der fortæller os, at rengøringsbranchen faktisk mangler arbejdskraft! Den lille virksomhed, der tilbyder firmarengøring, kan simpelthen ikke finde arbejdskraft. Og hvad betyder det for virksomheden? Det betyder, at virksomheden ikke kan leve op til det, den lover. Og det betyder i næste runde, at kontrakter ikke bliver fornyet, hvorefter virksomheden må afskedige arbejdskraften. Det er en dårlig cirkel.

Læste du også om den virksomhed, der har tilbudt erhvervsrengøring for adskillige virksomheder i Aarhus og omegn, som måtte dreje nøglen om og smide den langt væk? Det er jo et skoleeksempel på en hæderlig virksomhed, der har kæmpet for at overleve og som tabte kampen, fordi der er en hetz imod branchen som sådan. Uretfærdigt. Men ikke uventet.

Medierne raser løs

Men mange medier tonser bare på med deres uforklarlige hetz. Jo, det er rigtigt, at der har været sager indenfor rengøringsbranchen, hvor arbejdskraften er blevet udnyttet groft. Men det sker jo indenfor alle erhverv. Vi har massevis af eksempler på udnyttelse af arbejdskraft – af ikke-dansk herkomst – i fx restaurationsbranchen, byggebranchen eller andre brancher, som danskere ikke vil ansættes i.

Hvad er det, jeg i virkeligheden gerne vil sige? Jo, jeg vil gerne have, at vi læser de der hetz-artikler med mere end et gram salt til. Hvorfor? Fordi rengøringsbranchen er sårbar. Der er enorm stor konkurrence inden for denne branche. Der er store mastodont-firmaer indenfor rengøring, som kan udkonkurrere en lille virksomhed på få dage. Og det er uretfærdigt og uforskammet. Det går nemlig ikke kun ud over et lille rengøringsfirma. Det går ud over et lokalsamfund, der faktisk er afhængig af at kunne finde beskæftigelse indenfor netop denne branche. En ekstra indkomst – selvom den er lille – er altid nødvendig i områder, der tidligere har været afhængige af industriel produktion.

Højbjerg som eksempel

Men da denne produktion allerede er flyttet til billigere markeder, så er der ofte ikke andre muligheder for den lokale arbejdskraft – end at gå ind i serviceydelsesindustrien. Rengøring er en af disse serviceydelser. Så: Hvis du har brug for at lave en kontrakt med et rengøringsfirma fra Aarhus, så tænk dig om, inden du ringer til det største firma, som du har hørt om. Find det lille firma, der tilbyder kontorrengøring i Højbjerg. Du støtter lokalsamfundet, som din virksomhed ligger i.

Scroll to Top