Stress er blevet et velkendt ord i den danske ordbog, ikke kun som et almindeligt fænomen, men som et alvorligt samfundsproblem. År efter år vokser antallet af stressramte danskere, og i dag påstås det, at nær en halv million danskere dagligt kæmper med symptomer på alvorlig stress. Det er en bekymrende stor del af befolkningen, og hvis vi tæller de påvirkede familiemedlemmer med, bliver antallet endnu mere alarmerende. Det er ikke længere en isoleret personlig kamp, men en tilstand, der påvirker hele samfundet.
75% af danskerne kender det
Nogle studier antyder, at op til 75% af danskerne på et tidspunkt føler sig stressede. Disse tal understreger behovet for stresscoaches i Danmark, et behov, der også afspejles i det voksende antal ansøgere til uddannelserne, som tilbyder specialisering i stresscoaching uddannelsen. Disse kurser har i stigende grad lange ventelister, hvilket vidner om feltets relevans og nødvendighed.
Men hvad er de bagvedliggende årsager til denne stresspandemi? Svaret er ikke enkelt. Stress er sjældent et resultat af en enkelt faktor, men opstår ofte fra en blanding af flere elementer i vores liv. Mange stressramte peger på en cocktail af presset fra arbejdslivet blandet med personlige udfordringer som den primære kilde til deres lidelse. Hvad er det ved denne kombination, der gør os så sårbare over for stress? Er det forventningerne på jobbet? Eller er det den konstante jagt på succes i storbylivet – især når man ser på hovedstadsregionen, hvor hele 81% af indbyggerne oplever stress?
Investeringer i løsninger
Disse spørgsmål fortjener yderligere undersøgelse og forskning, og måske kræver det øgede ressourcer til netop dette. I mellemtiden er det essentielt, at der uddannes flere stresscoaches, der kan tilbyde den nødvendige behandling og støtte. Denne investering er ikke kun en investering i folkesundhed, men også i økonomien, da man ikke kan ignorere det årlige produktionstab på 3,4 milliarder kroner som stress koster det danske samfund – et tal fra 2016 rapporteret af Statens Institut for Folkesundhed. Vi er nødt til at finde løsninger – se her.
Endvidere stiller situationen spørgsmålet: Hvordan vender stressramte tilbage til arbejdsmarkedet efter sygeorlov? Information om tilbagevenden til arbejdslivet og de langsigtede effekter af stress på karrieren er sparsomme og kræver ligeledes opmærksomhed.
En samlet indsats med behandling
Med disse udfordringer i sigte, er det tydeligt, at Danmark står over for en stor opgave. Vi skal ikke blot håndtere konsekvenserne af stress, men også forebygge dens opståen. Det betyder, at vi skal sætte ind med en kombineret indsats – fra forskning og uddannelse til bedre arbejdsmiljø og støtte på hjemmefronten. Og naturligvis en effektiv indsats med stressbehandling af de allerede ramte.
For at imødekomme dette voksende behov skal vi have fokus på at udvikle flere tilgængelige uddannelsesmuligheder for potentielle stresscoaches. Vi skal sikre, at disse nye fagfolk har de rette værktøjer og viden til at hjælpe dem, der lider under stressens tunge åg. Kun ved at tage et solidt greb om dette problem kan vi håbe at vende tidevandet og skabe et sundere, mere produktivt samfund, hvor stress ikke er en daglig realitet, men en håndterbar udfordring.